En uanstændig plakat

  Gennem de seneste uger har jeg i en række sammenhænge mødt en kampagne for brug af redningsveste, hvor budskabet overbringes af en ung pige kun iført en redningsvest og så et par beskyttende hænder foran skridtet.
Og hver gang er jeg blevet stødt, men uden helt at kunne forstå årsagen – bogstavelig talt “ufattelig stødt”. Der er noget ved det billede, der giver en rigtig klam følelse af noget mindreårigt. Det er egentlig mærkeligt, for på en badestrand har jeg altid haft øjnene åbne og værdsat en flot figur.
Når jeg kigger efter så kan jeg godt på plakaten se, at pigen nok er fyldt 18, men så heller ikke ret mange dage mere. Søsportens Sikkerhedsråd, der står bag, oplyser, at hun for nylig er fyldt 19, og at de rent faktisk kontrollerede hendes alder. (Så for dem stod det nok heller ikke indlysende klart.) Når man altså rent objektivt kan konstatere, at kampagnen er lovlig, hvorfor er den så stødende?

Først og fremmest fordi kampagnen er rettet mod en ret snæver målgruppe. De danskere, som drukner, fordi de mangler en redningsvest, er populært sagt midaldrende mænd med en pæn ølvom, en pæn men ikke overdreven promille, og de findes ofte med åben gylp. Sådan siger stereotypen i hvert fald. Og selv om Søsportens Sikkerhedsråd ikke kan bekræfte hverken promillen (den skal nu heller ikke være ret stor for at være farlig) eller gylpen, så er der ikke megen tvivl om, at vi befinder os i Royal Export segmentet.

Vi er sikkert mange i den aldersgruppe, som synes, at vi får for lidt, så en kampagne, der spiller på det, skal nok kunne have en vis effekt. Men vi ved jo også godt, at en 19-årig er uden for rækkevidde, og dem på 35 er lige så lækre. Så et billede af en af dem ville nok have tiltrukket os lige så meget.
Men det forklarer ikke fuldt ud mine pikerede følelser. Det tog faktisk en del omtanke at forstå dem. Modellens krop er ikke specielt udviklet, mere pige end kvinde, og det kan man jo ikke bebrejde hende. Det er ikke min intention at tale nedsættende om hende, hun er sikkert en dejlig pige, som bør være glad for sin krop, og som mangen undersvend drømmer om. Men hun er sikkert også helst fri for at tiltrække sig opmærksomhed fra “gamle grise”. Og min reaktion sikrer lige præcis, at der én mindre af dem at afvise.
Men derudover har man begået den fejl, at man ikke helt har haft viljen til at gennemspille den seksuelle undertone. Pigen er ikke så stor (ca. 164 cm.) og for netop at undgå indsigelser fra publikum, så har man valgt en redningsvest, der er lidt stor, og som dermed dækker mere. Det fører imidlertid til, at man rykker på de proportioner, som en gammel gris har mange års erfaring i at bedømme. Jeg har i virkeligheden ikke set så mange skønjomfruer kun iført redningsvest, men min hjerne kan sagtens gennemskue, hvorledes de bør se ud. Så hvis redningsvesten bliver for stor, reagerer jeg ved at tro, at pigen er mindre og dermed yngre.

Og det udløser min altså min reaktion – den plakat er uanstændig. Og det har den fordel, at det bekræfter, at mine instinkter egentlig er ret sunde.

2 Replies to “En uanstændig plakat”

  1. Den er vel kun pædofil for dem der er pædofile.

    Selv ser jeg en ung pige i redningsvest – Og det at det er en ung pige i redningsvest er så vanvittig vigtigt!

    Jeg har selv med børn at gøre, og det er sjældent at de tænker så langt, fordi det er vigtigere at have den smarte bikini.

    Jeg gættede pigens alder til at være 19, jeg har med børn at gøre til hverdag.

    Så jeg gentager, hvis man sidder og ser mindreårige i dette foto, så er det fordi man VIL se dem..

  2. Er du Homo?. det er sku en fin nok reklame. Der er masser at Attention i den, og det er det vigtigste.
    Heller en ung pige på 19 år, end en gammel dame på 76!

Lukket for kommentarer.