Det fyger med frygt i debatten om bandekrig. Det kan ikke undre, for at skabe frygt er et af de væsentligste formål med bandevold. Og det er en frygt som lynhurtigt spreder sig til vidner, politi og domstole.
Men hvor alvorligt skal tilfældige tilskuere egentlig tage den frygt? Svaret er enkelt: “Problemet er stærkt overdrevet.”
Der findes 2 slags trusler
Grundlæggende kommer trusler i 2 varianter, nemlig “hvis du gør …, så …” og “fordi du har gjort …, så …” Det er ikke en sondring, som går igen i den strafferetlige litteratur, men den er væsentlig for vurderingen af truslen.
På vej ud af retten, hvor man er allermest ophidset over en “uretfærdig” dom, skal der ikke formentlig ikke så meget til, førend man udsteder lidt løse trusler overfor anklagerens hovedvidne. Det er klassiske eksempler på “fordi-trusler”. Og de forekommer nok temmelig ofte. De færreste udløser en ny straffesag, men det sker.
Der er en god grund til, at trusler afsagt lige efter retsmøder næsten altid bare er mundsvejr. For skaden er jo sket. Vidneforklaringen, som udløser truslen, er afgivet, og ofte er dommen også faldet. At gøre alvor af truslerne gør ikke nogen forskel, det giver bare en yderligere mulighed for at blive straffet.
Hvis vidnet har udløst en fængselsstraf for gerningsmanden, så kan gerningsmanden heller ikke selv gennemføre truslen. At få andre til at udføre truslen er svært. De har ikke helt samme personlige engagement og vil nødigt tage risikoen. Og for den lidt mere organiserede del af den kriminelle verden (læs: hash- og narkohandlende), så er man heller ikke interesserede i at påkalde sig uønsket opmærksomhed.
“Hvis-truslerne” er de væmmelige
Der er en del mere på spil med “hvis-trusler”. For at truslen skal virke tilstrækkeligt motiverende, så er det en god idé straks at understrege alvoren med lidt vold, så vidnet forstår, at der er mere i vente. Og sådan gøres det i alle sagerne.
Til gengæld er det rigtig svært for gerningsmanden at vide, hvem man skal true. Det kan faktisk kun lade sig gøre, når man har forhåndskendskab til vidnet. En effektiv “hvis-trussel” skal fremsættes, førend politiet opdager og afhører vidnet. Så risikoen for, at den tilfældige forbipasserende udsættes for dem, er faktisk reelt ikke-eksisterende. Jeg har ikke fundet et eneste eksempel i de seneste 5 år.
Og samtidig har jeg kun set 1 dom, hvor man kan sige, at ophavsmanden til truslerne virkelig havde noget på spil. Det var under en røverisag, der tilsyneladende endte med 8 år til gerningsmanden, og hvor han på et tidspunkt sagde “Stikkersvin – du er færdig” til en af sine medtiltalte. Så den var jo endda en “fordi-trussel”.
Og hvordan er så straffene?
Traditionelt siger jurister, at når der er tale om forbrydelser, der kan ses som krænkelser af retten, såsom falsk forklaring og vidnetrusler, så falder straffen hårdt og kontant.
Men det er dog næppe så håndfast, som de fleste borgere ville ønske. Mundtlige trusler og fagter såsom pistol-fingre eller hånd-der-skærer-halsen-over, altså “fordi-trusler” giver normalt 2-3 måneder. Er der også vold havner man på ca. 4. “Hvis-trusler” med vold har udløst 5 måneder for voksne.
Personligt havde jeg forventet noget mere. Men det er jo tilsyneladende nok til at holde problemet på et “acceptabelt” niveau.
Hvis du vil se tallene:
Anklagemyndighedens database indeholder 11 tilfælde af vidnetrusler i perioden 2012 til dato.
1 er ikke relevant, men handlede om trusler mod et folketingsmedlem.
1 sag endte med frifindelse.
2 sager var “hvis-trusler” og i begge blev truslen ledsaget af vold, men der var ikke efterfølgende voldelig opfølgning af truslen, da vidnet havde udført “hvis’et”.
7 sager var altså “fordi-trusler”. De 5 var ord eller fagter på vej ud af retten, medens de sidste var hhv skud med luftpistol mod vidnes hus og en falsk anmeldelse indgivet 3 år efter vidneforklaringen. Ej heller her var der eksempler på opfølgning af truslen med senere vold.
En bemærkelsesværdig konstatering er, at den kriminalitet, som gav anledning til truslerne, kun i et enkelt tilfælde var særligt alvorlig, nemlig en røverisag, der udløste 8 års fængsel. Og i den sag var der tale om trussel mod en medtiltalt.