Til kroning i London

Min 5 x tipoldefar Claus Seidelin var i 1727 i London, hvor han overværede kroningen af Georg II. Som gammel skrev han i sine erindringer denne beskrivelse af begivenheden:

Det extraordinair Merckværdige, som forefaldt i London i dend Tiid ieg opholdt mig der, var Kong Georg 2dens og hands Dronnings Kroning, som skeedte først i November, for hvis Skyld ieg og blev der nogle Uger længere, end ieg hafde foresadt mig.

Denne Kroning var overmaade solenne og magnificqve; Kongen og Dronningen gick ud af Westmynster-Hall over dend excessiv store 4kantede Plads, som er der udenfor, og igiennem 2de Gader tilfods til Westmynster-Kircke, hvor hen hele Veyen var 1/2 Alen høyt fra Jorden belagt med Bredder, og samme beklædt med rødt Klæde, som omsider blev givet til Priis; saa var og Veyen paa begge Sider besadt med Livguarder, hvilcke igien vare omgivne med et Gelender, at ingen kunde trænge sig ind paa dem.

Kongen og Dronningen bare icke deres Croner paa Hovedet til Kircken, men Churhuer. Suiten begyndtes med 24 smucke Jomfruer vel prydede, og med Kurver under Armene fulde af Blomster, hvormed de bestrøede Veyen. Dernæst et Corps prægtige Paucker og Trompeter, item et Corps Herolder, hvorpaa fulgte adskillige Collegia en Corps, hvoriblant Lord Maire med sine Aldermans, saa og de 24 store Dommere af Stor-Britannien, derefter kom Rigets Pairs, som ere Baronerne, Vice-Comter, Comter, Marquis og Hertuger tillige med deres Damer, nemlig Damerne af hver Stand først for sig og siden Herrerne, som alle bære Coronets, men hafde samme i Haanden til Kircken, og vare de alle klædte i lange, røde Fløyels Cronings- Kapper, foret med Hermelin og bundet med tycke Guldlitzer og Qvaster; saa vare og Damernes Klæder udpyntede med utallige Juveler, deels deres egne, deels og som de ved Jøder hafde ladet forskrive fra andre Lande, for imod en anseelig Leye at bære dem denne Dag, ja mand vilde forsickre, at Dronningens Habit dend Dag var besadt med Juveler af 2 Millioner Pund Sterlings Værdie.

Efter alle disse Pairs og deres Damer fulgte alle Stor-Britanniens Bisper i deres bispelige Habit, hernæst og Rigets høyeste Embeds-Mænd, som Cantzleren, Skatmesterne, Stats-Secretairerne etc., fremdeles de 2de Ercke-Biskopper af Canterbury og Iorck, hvoraf dend første bar Bibelen, ligesom Cantzleren forhen bar Lovbogen, og endelig kom 3de store Herrer, som præsenterede Hertugerne af Aquitanien, Bretagne og Normandien, som tilforn har ligget under Engelland. Derpaa kom Dronningen under en broderet rød Fløyels Himmel, og Kongen ligesaa, hver for sig, og begge omringede af en stor Hob høye Herrer og andre ringere Betiente, hvilcke bleve efterfulgte af alle Slags Hoffbetiente, som sluttede Trouppen. Da de kom tilbage fra Kircken i samme Ceremonie, hafde Kongen og Dronningen deres Croner paa Hovedet, ligesom og alle Pairs og deres Damer deres Coronets.

Denne Croningsdag søgte ieg icke at komme i Kircken af Frygt for Fare ved Trængsel, men ieg var 4 Dage forhen i Kircken for at besee Thronerne og ald anden der giort Anstalt, hvorved ieg tillige hørte dem prøve dend Musicque, som ved Croningen skulde opføres, hvilcken dend berømte Hendel med 2de Secundanter dirigerede, dertil hørte 130 Musici, og deriblant 24 udvalgte Sangere, til hvilcke var opbygget Stellager ovenover og ved begge Sider af det store Altere, og skal dertil have været i Brug alle de Slags musicaliske Instrumenter, som til dend Tiid vare bekiendte, men ieg kand icke sige at Musicquen befaldt mig, thi dend giorde alt for stor Allarm, og derfor icke var behagelig for mine Øren.

Dend store Plads udenfor Westmynster-Hall, som paa alle Sider var omgivet med Huuse paa 3 a 4 Etager, var som mig synes det besynderligste mand dend Dag kunde see, thi icke allene vare Vindeverne i alle Værelser opfyldte med Mennisker, men der var endog Bæncke med Gelender for bygget uden for Huusene imellem hver Etages Vindever; ja oven paa Tagene af Huusene var af Tømmer og Bredder opbygte 2 å 3 Etager med Bæncke for Tilskuere, som maatte betale deres Plads dyre, skiønt nogle saadanne Stellager brødes og Folck kom til skade, som da betalte deres Plads dyrest. Huus-Eyere bortleyede dend Dag alle deres Værelser ud til Pladsen og Gaderne, som Suiten passerte, for 4, 8, 12 til 16 Guinnees, ligesom Værelserne vare store til.

Desuden var dend store aabne Plads saaledes opfyldt med Mennisker, at naar mand kastede et Æble ud iblant dem, kunde det icke falde til Jorden, saa der visselig var en Samling af Mennisker paa meere end 150.000 i Tallet. Dette var et forunderligt Syn, men forunderligst blev det, da det Kongl: Herskab kom ohngefehr midt paa* Pladsen, thi da gick disse Fryde-Skrig an: „Vivat, God bless de King, vivat God bless de Qveen!“ hvorved alle Mand-Folck svingede deres Hatte, og alle Fruentimmer deres hviide Tørklæder, hvilcket Syn saaledes frapperede mig, at ieg tabte baade Næse og Mund, glemte Herskabet og ald Pragten for at betragte dette allene, ja ieg kand sige, at det var det forunderligste Syn ieg har seet i Verden. leg hafde og nær kommet i Fortred over det, at ieg selv glemte at svinge min Hat, hvorover ieg fick et Stød i Rycken bag fra, og mand begyndte at raabe Jacobit, saa ieg icke var seen at faae Hatten af og svinge dend med.

Paa begge Sider af Westmynster-Hall var mod Muuren opført som et Amphitheatrum af 12 Bæncke med Gelender for, paa hver Benck kunde sidde 24 Personer efter No, og hver Plads paa Bencken kostede 1 Guinnee. Paa en af disse Bencke hafde ieg mit Sæde, men ieg maatte indtage dette Sæde om Aftenen Kl: 7 for Cronings-Dagen, blive derpaa heele Natten, og til anden Aften Kl: 7 igien, thi ellers kunde ieg icke have kommet dertil, og ingen kunde for Trang reyse sig op af sit Sæde uden Frygt for at blive styrtet hovedkulds ned iblant Pøbelen, mand maatte derfor forsyne sine Lommer med noget til at stille Hungeren og Tørsten, og naar mand skulde af med Vandet, maatte mand under Decke af Klæderne lade det løbe ned paa Fodbrettet, som var giennemboret med Huller, mend det øvrige maatte mand beholde hos sig heele Tiden over.

Kongen og Dronningen spiiste samme Aften med alle Pairs-Herrer og -Damer i Westmynster-Hall, hvor da efter gammel Skick en harnisket Cavailler rider ind i Hallen ved Taffelet, og udfordrer enhver, som hafde noget imod dend nu kronede Konge og Dronning, at møde ham i en Ene-Kamp, hvortil hånd udkaster sin Handske, om nogen tør tage dend op, men ingen har vel paa dend Tiid Lyst dertil. I øvrigt blev Dagen sluttet med alle Klockers Ringning, med Canonade fra Tovret og andensteds, og med Illuminationer i alle Huuse og paa alle offentlige Pladser i Staden.

%d bloggers like this: