Nye borgerlige

Her til formiddag havde jeg fornøjelsen af at høre Pernille Vermund tale ganske kort om projektet “Nye Borgerlige”.

Hun er meget præsentabel, og det skader jo ikke, når et budskab pakkes pænt ind. Øvelsen i at holde offentlige taler er endnu ikke så stor, at hun virker afslappet i rollen. Men hun bruger manuskript og manuskriptet var velkomponeret uden alt for meget skriftsprog.

Hun er altså ikke uden evner.

Økonomien

Hun var blandt venner, når det drejede sig om den økonomiske politik. Og jeg bliver heller ikke uenig i målene om løbende reduktion af den offentlige sektor. Om man kan love dem opfyldt så hurtigt og konsekvent, som hun gør, det afhænger i den grad af udmøntningen.

Der er ingen tvivl om, at på det punkt opfører hun sig i forhold til Liberal Alliance, nøjagtig ligesom min Vasco gør det i forhold til naboens løbske tæve – lige bagved, snusende i røven og klar til at hoppe op bagfra ved blot den mindste mulighed.

I hendes tilfælde vil der komme et overbud, hver eneste gang chancen byder sig.

Udlændingene

Når hun alligevel vil blive beskrevet som højrefløj snarere end som ultraliberalist, så skyldes det partiets udkast til udlændingepolitik, som med rette indebærer et sådant ryk, at den kan kaldes ekstrem – navnlig fordi den ikke skelner mellem de store grupper af fremmede 2. og 3. generations indvånere og fremtidige tilvandrende. De som er dyrket i vor egen have, kan man anstændigvis ikke arbitrært fratage veletablerede retspositioner.

Sociale ydelser skal forbeholdes danske statsborgere, udlændinge skal have pligt til at tegne forsikring. Og selv den ringeste kriminalitet skal medføre udvisning.
Hvis man gør det, så vil vi imidlertid se frifindelser, som vil få selv O. J. Simpsons til at blegne. Det viser erfaringerne fra dengang fosterfordrivelse var strafbart. Der blev frifundet, så det stod efter. Jeg kunne frygte, at den funktion allerede findes, og den vil blive værre.
De har heller ikke fået løst det lille praktiske problem, at udvisningerne ikke kan gennemføres, fordi hjemlandene ikke samarbejder.
Den del af programmet ville jeg kunne pille i stykker på få minutter på en fjernsynsskærm – bare ved at lade hende tale ud. Clement Kjærsgaard derimod ville være vand på hendes mølle.

Overlever de?

Om hendes parti har en chance afhænger vel først og fremmest af, hvordan de øvrige borgerlige partier reagerer. Hattedamerne får hun ikke fat på, og den del af DFs vælgere, som ønsker at begrænse antaller af udlændinge, fordi de så kan bevare en velfærdsstat, skal nok også overtales.
Kampen om medianvælgeren bør dog nok være sat på pause.
%d bloggers like this: