Kapitel 7. Virkninger ved gennemførelse af lovforslaget
1. Omkostninger for myndighederne
Som det vigtigste må fremhæves, at Justitsministeriets vurdering af myndighedernes omkostninger ved forslaget formentlig er stærkt underdrevne.
For det offentlige vil gennemførelsen af straffesager om ubetinget fængsel indebære ganske høje sagsomkostninger. Når man indregner arbejdstid hos politi, anklagemyndighed, domstole, beskikket forsvarer samt udgiften til tolk er det umiddelbare skøn, at sagsbehandlingen vil koste ca. 25.000 pr anholdt. Hertil kommer udgifterne til fængsler, der ligger på små 2000 kr. i døgnet for lukkede anstalter.
Den forventelige udgift pr. anholdt vil derfor udgøre ca. 50.000.
Heri er ikke medregnet udgifter til anbringelse af eventuelle mindreårige i de anholdtes varetægt eller eventuelle erstatninger for uberettiget anholdelse i sager, der ender med frifindelse. Der er heller ikke medregnet omkostninger til udsendelse samt eventuel fængsling indtil udsendelse kan finde sted.
Dersom Dansk Folkepartis tanker om normalstraf på ca. 3 måneder vedtages, vil omkostningerne stige til 100.000 pr. sag.
I øvrigt må loven forventes at give et føleligt ekstra behov for pladser i fængslerne.
2. Øget berigelseskriminalitet og ændret adfærd hos tiggere
Som borgere er det helt grundlæggende, at vi hellere vil have, at nogle beder os om penge end de selv tager dem op af lommerne på os.
Der er god grund til at frygte, at strafskærpelsen vil medføre en stigning i kriminalitet, der normalt opfattes som grovere, men som for fremtiden vil give en lavere straf, f.eks. butikstyverier som kun udløser bødestraf.
Derudover kan man forvente en ændret adfærd fra tiggernes side. Hvis man ikke må tigge på hovedstrøg, så kan en naturlig reaktion være at gå sin tiggergang fra dør til dør i parcelhusområder, således som vagabonder gjorde, dengang husmødrene var hjemme på hverdage.
3. Længere ophold
Som tidligere anført, så er tiggere og flaskesamlere sæsonarbejdere, som kun ønsker at komme hjem, så snart de har tjent det fornødne. Et forslag, som reducerer deres indkomster, vil blot forlænge den periode, hvor de opholder sig her.
Sammenfatning
Samlet set er der kun udsigt til stærkt begrænsede forbedringer som følge af loven. Prisen for at opnå de fordele er meget høj såvel i kontanter som i forringelse af forholdene for andre grupper af gadesovere. Der kan endelig ikke ses bort fra en risiko for, at lovens ret klare målretning mod enkelte grupper kan give problemer i forhold til sædvanligt accepterede grundsætninger om lighed for loven uanset oprindelse og etnisk tilhørsforhold.