Hvorfor tanker fra plovfuren

Hvorfor tanker fra plovfuren?

Det kan ofte betale sig at pløje den samme mark en gang til. Det er ikke alting, man forstår ved et første gennemsyn. Og ofte bedraget skinnet på det fundne.

Det er udgangspunktet for indholdet på denne side. Så det er ikke den hurtige kvikke bemærkning med en enkel løsning på et indviklet problem, der optræder her. For den hurtige løsning dur sjældent.

At gå en tilsyneladende sammenhængende argumentationskæde igennem for at finde de svage led var mit erhverv gennem årtier. At se de fine revner, der hvor fundamentet ikke kan bære, er min natur.

Men det nytter jo ikke noget, hvis man ikke kan opstiller alternativet. Og det kræver mere end noget andet, at man sætter sig ind i de faktiske omstændigheder. Hvad er forudsætningerne  for en argumentation. Som regel er der nogle skjulte præmisser, som modparten elegant er sprunget hen over, ofte fordi de er overset. Men når man har fået brikkerne på bordet, så har de til gengæld en tendens til at samle sig selv.

Og hvad der navnlig er interessant, så opløser politiske forskelle sig ofte. I stedet for at drøfte meninger, så kan man drøfte, hvordan virkeligheden ser ud. Det er moderne at sige, at enhver har ret til at have sin egen mening, men fakta er ens for alle. Og det er ikke forkert, bare fordi det er moderne.

Det interesserer jeg mig for

Mine interesser:

Jura er mit fag, og det som jeg har beskæftiget mig med hele min voksentid. Det er både et sprogfag og et logisk fag, hvor man skal gøre skel og ret. Overvejelse af forskellige standpunkter og balance er for alvor på sin plads her. Men det må ikke udvikle sig til at være konfliktsky midtersøgen. Det skal være stillingtagen og afvisning af dårlige argumenter. Ikke alt er lige godt.

At kræve nye regler er en af de almindeligste og mest bevidstløse reaktioner på snart sagt et hvilket som helst problem i den offentlige debat. Men rigtig ofte bør man besinde sig lidt. Ofte fordi reglerne allerede er der. Og endnu tiere fordi enkle løsninger på svære problemer sjældent virker

Boligpolitik er i min optik det mest underudviklede område i dansk politik. Bolig er ellers det største enkeltemne i aviserne overhovedet. De borgerlige har opgivet at røre ved området, uanset de her kunne boltre sig som legesyge grise på en forårsdag. Selv den røde blok sætter sine ringeste repræsentanter til beskæftige sig med det emne.

Historie er væsentligt for at vide, hvordan vi er havnet der, hvor vi er idag. Navnlig videnskabens og teknikkens historie som grundlag for civilisationens fremskridt er uendeligt spændende, og i den sammenhæng kan jeg godt have tendenser til at mene, at samfundets indretning er afhængig af produktionsmidlerne. Og så er historiografi usigelig godt til at lære os, hvor bundne vi er af modestrømninger.

Det jeg ikke gider skrive om

Andre politiske blogs er som regel fyldt med Islam-kritik eller dens modpol. Det emne anser jeg for tilstrækkeligt dækket af andre. Ligestilling mellem kønnene er også moderne, men mig rager det en høstblomst.

Mine bedste indlæg

Naturligvis holder jeg af alle mine skriverier, men nogle er klart bedre og mindre tidsbundne end andre. Mit foreløbig mest læste nogensinde var om ….. og det er egentlig ret typisk for mig. Stilfærdigt og eftertænksomt både i indhold og sprog. “Kan det nu være rigtigt?” er et spørgsmål, som jeg ofte må stille mig selv. Man kunne også sige, at det er de samtaler over opvasken, som jeg ikke får afløb for, som I andre så udsættes for.

Så tak for opmærksomheden og god læselyst.

Mit politiske ståsted

Mit politiske standpunkt

Argumenterne er det centrale på en blog.  Det bør handle om, hvorfor jeg mener noget, ikke hvem jeg er. Men mine synsvinkler og begrundelser afspejler naturligvis personligheden.

 

Min politiske trosbekendelse
Politik handler tiere om, hvem der bestemmer, end om hvad der bestemmes. For mig er målet, at det er den enkelte borger, som selv får lov til at bestemme. Hvis ikke vi kan stole på, at borgerne – det vil sige dig og mig – vil gøre det fornuftigt, hvordan kan vi så stole på, at vi kan gøre det kollektivt.

At forskellighed er vejen til udvikling, er mit andet dogme. Jeg vælger at tro på fremskridtet;  det er oftest famlende, tøvende og søgende, men det er der. Essensen af fremskridt er, at vi sammenligner forskellige muligheder for ændring, og så vælger den, som, vi forventer, vil være bedst. Derfor er retten til at indrette sig forskelligt så usigeligt vigtig for fællesskabet, for kun den kan give os valgmulighederne og dermed fremskridt.

Samlet fører det til en position som klassisk liberal, hvilket sjovt nok er det pæne synonym for neoliberal. Måske har jeg endog et stænk af libertarianer eller anarcho-kapitalist i mig.

Min politiske uddannelse
Folkeskolen, hvor de yngre lærere dengang hyldede Mao og alle hans gerninger og alt hans væsen, var min første bevidste kontakt til politik.  Det har jeg haft tydelige eftervirkninger af.

Den afgørende politiske begivenhed var imidlertid et foredrag af Keith Joseph engang i 1978. Her efter murens fald kan man dårligt huske alle de mærkelige regler og forbud, som begrænsede vores liv dengang. Jeg plejer at minde om, at det var forbudt at sælge bibler og salmebøger om søndagen, at man skulle have myndighedernes tilladelse for at låne penge til at bygge sit køkken om, og at besiddelse af udenlandsk valuta var strafbart. Når Joseph derfor talte om en fremtid med mere frihed, så betød det noget konkret.

Fra 1982, fik jeg min gang i KUK – Konservativ Ungdom i København –  en højborg for en såvel økonomisk som socialt liberal tilgang til løsning af samfundets problemer. Vi brugte selv ordet libertarianere. Vores tanker om privatisering blev anset for samfundsomstyrtende, og partiets top betragtede os med rædsel. Men det var de synspunkter, som førte de borgerlige til magten i 80’erne.

Madsen Pirie på the Adam Smith Institute, som jeg arbejdede for i nogle sommerferier under jurastudiet, introducerede mig til, at man ikke blot skal missionere blandt de overbeviste tilhængere, men at man først og fremmest skal gå efter tvivlerne. Og at det er ikke med følelser og abstraktioner, man lokker tvivlerne til. Det er med forståelige bud på løsning af reelle problemer.

Instituttet påtog sig den opgave at være den individuelle friheds bannerfører, og ved bevidst at markere sig fra en position på fløjen var vi med til at gøre hele det politiske spektrum bredere og dermed også at flytte midten markant mod højre. Det synes jeg alt for få politikere er i stand til at gøre dem efter.

De konservative og siden Venstre har haft mig som medlem, men begge har flyttet sig væk fra min position. Så nu er jeg af princip partiløs liberalist med venner i flere borgerlige lejre. Og det har jeg det godt med, for det er vigtigt at bygge broer, der kan føre til flertal.

 

 

Min baggrund

Min baggrund

Når jeg læser blogs, så vil jeg gerne kunne danne mig et billede af den, som har skrevet indlæggene. Er det et menneske, som jeg kan have noget til fælles med, spørger jeg uvilkårligt mig selv. Derfor vil jeg forsøge at give et indblik i mine – i ordets egentligste forstand – private forhold. Altså ikke hvem jeg går i seng med, eller om jeg kører spirituskørsel, men i de hovedstrømninger, som har formet mig som menneske.

Det er efterhånden gået op for mig, hvor meget man er et produkt af sin baggrund. Og at der kommer et tidspunkt, hvor man må lære at leve med, den man er. I mange sammenhænge har man en tendens til enten at gøre og mene nøjagtig som sit ophav eller – hvad der er langt, langt sjældnere – at vælge den stik modsatte position. At tænke sig om og positivt indtage en helt 3. stilling er tidskrævende og vanskeligt.

Alle mine 8 oldeforældre havde aktivt forbindelse til kristelige kredse, og de fleste til Indre Mission. Begge mine forældre var offentligt ansatte, og det var min morfar også. Som lille sad jeg på min farfars skød og lærte Danmarks-historie i den nationalromantiske tradition.

Senere lærte jeg som teenager under lange aftenture langs Vesterhavet med gamle tanter at få nuancer ind i mit historiesyn. Mr Willis på Brentwood skylder jeg en grundig indføring i europas forhold i det 19. århundrede. Videnskabens og teknikkens historie som grundlag for civilisationens fremskridt er uendeligt spændende, og i den sammenhæng kan jeg godt have tendenser til at mene, at samfundets indretning er afhængig af produktionsmidlerne.

Min politiske ‘naturtilstand’ er derfor kristeligt-konservativ. At være liberal indebærer derfor, at jeg hele tiden skal føre indvendige diskussioner med mig selv for at nå til standpunkter, som er ikke blot instinktive, men mulige at forsvare med nogenlunde fornuftige argumenter, og som ikke bare undertrykker andre menneskers frihed for at tilfredsstille mine ønsker. Det kan være hårdt at holde den liberale linje, når man grundlæggende ikke bryder sig om abort, euforiserende stoffer eller stangdrukne teenagere.

Men når det så er sagt, så må det også siges, at jeg forhåbentlig har lært at være nysgerrig, at deltage aktivt i samfundslivet og at overveje de overleverede sandheder samt glæde mig over fremskridt.

Og som man tydeligt kan se, så er det ofte enkelte mennesker og enkelte begivenheder, der har, om ikke dannet, så dog udkrystalliseret de afgørende påvirkninger i mit liv. Det håber jeg, at jeg også selv kan få mulighed for at gøre, for de som omgiver mig.

Blog

Omskæring er nok ikke optimalt, men et forbud er værre.

Man er for tiden uhjælpeligt i undertal blandt de snakkende klasser, når man ikke går ind for et forbud mod omskæring. Og når man aldrig kunne finde på at gennemføre indgrebet på hverken sig selv eller ens søn, hvorfor kan man så være imod et forbud? Sagen er imidlertid, at politik langt tiere handler om, …

Når straffene bliver for hårde, frifinder domstolene

Politikerne praler med gennemførelsen af brutale straffelove, men tror de virkelig, at det kommer til at slå igennem ved domstolene Antallet af nye straffelove med drakoniske (somme tider nærmest: dra-komiske) straffe for beskedne forseelser er højt for tiden. Og ved siden af råbes der i en uendelighed på udvisning. Men hvis udlændinge skal udvises for …

Burka-sager bør behandles med lægdommere

Burkaer, klovnenæser og elefanthuer vil stadig være lovlige, hvis de tjener et anerkendelsesværdigt formål. Men hvem skal træffe den afgørelse Lægdommere skal sikre overensstemmelse mellem befolkningens retsbevidsthed og domstolenes afgørelser. Det fremhæver alle lærebøgerne i strafferetspleje som en af de allerstærkeste begrundelser for at have lægdommere i straffesager. Og når en lov bruger elastiske udtryk  som vendingen …