En mand ved navn Alan Klæbel Weisdorf havde en kronik om forskelsbehandling af mænd og kvinder med titlen Ligestilling i liberal ånd i Berlingske den 18. januar. Det var altså ikke til at bære, men desværre syntes avisen, at den sagtens kunne leve uden mit arrige udbrud. Så her er det:
Liberal tvang
Borgerlige bør se det positive og liberale i et statsligt indgreb i frisørpriser. Alt andet er automatreaktioner og uliberalt, fremgik det af kronikken lørdag d. 18. januar!
Ganske vist er liberalismen en bred bevægelse, men dog ikke helt så udflydende, som Alan Klæbel Weisdorf vil gøre den til. Der er trods alt en kerne deri, deriblandt at “liberal” er afledt af det latinske ord for frihed.
På jurastudiet lærer man, at frihed er, når en handling hverken er påbudt eller forbudt. Og det dækker i mange henseender godt, men der mangler andre aspekter deraf. Et af de væsentlige som Weisdorf helt overser, er, at når man er fri, så skal man heller ikke nødvendigvis kunne argumentere rationelt for sine valg. Der er masser af situationer, hvor man har præferencer, men hvor man enten ikke er sig bevidst derom eller blot ikke vil diskutere dem med sin omverden. Nogle få udvalgte kan analysere sig til, hvorfor bestemte vine og retter bare passer sammen, og de kan skrive kloge bøger derom. Vi andre må blot konstatere, at vi nu en gang synes, at stegt flæsk, persillesovs og en kold øl smager fortrinligt. Og for liberalismen er det helt essentielt – at det har vi lov til.
Der er masser af ting, som man kan gøre til genstand for forsøg på rationel diskussion, herunder ligestilling, frisørpriser, rygevaner, årsagerne til forbryderes onde handlinger etc. Finessen ved at være liberal er, at det gider vi ikke. Livet skal leves, ikke forsvinde i plenum-diskussioner. Og udover en almindelig dovenskab og uvilje mod stormøder, så kan der – af hensyn til fornuftsdyrkere, konservative og socialister – også argumenteres rationelt for disse synspunkter. Først og fremmest, at vi tror, at når vi nu selv handler nogenlunde fornuftigt, så vil vores medborgere også gøre det. Og hvem siger egentlig, at stormødets dominerende mindretal har ret. Ved at blande os uden om de andres liv med løftede pegefingre får vi desuden mulighed for i stedet at gøre noget positivt til gavn for os selv og andre.
Derfor rager frisørpriser mig ikke.
Jens Fr.