Kapitel 4. Kriminalitet forbundet med tiggere og flaskesamlere
A. Fra tiggerne og flaskesamlerne
Allerede fordi betleri i dag er forbudt, så vil målgruppen i store træk kunne betegnes som kriminelle. Det er en skæbnens ironi, at de hæderligste i målgruppen nu udsættes for indgreb, som gør deres liv vanskeligere, men fremmer incitamenterne til mere udstrakt kriminalitet.
Der findes i gruppen ærlige mennesker, som blot ønsker at tilfredsstille deres honette ambitioner om at have råd til at skaffe deres børn en bedre opvækst med skolegang og deslige. Men det er klart, at incitamenterne til at begå forskellige former for berigelseskriminalitet er stor, og ved fejlslagne indtægter uforholdsmæssigt stor.
Hvis den daglige indtægt kun har været 100 til 200 kr., så udgør indtægtsforøgelsen ved at stjæle selv beskedne mængder mad fra en butik procentuelt en voldsom forøgelse af levestandarden. Dermed bliver fristelsen til at stjæle en pakke pålæg, en plade chokolade og lignende, som kan gemmes i de mange lag tøj, meget høj, og smårapserier er formentlig udbredte. Denne tendens modvirkes dog af, at alle butikkers personale vil være ekstra på vagt, når de meget genkendelige gadefolk optræder i butikken.
Blandt andet på Skoda-grunden ved krydset mellem Lygten og Nørrebrogade danner der sig loppemarkeder, hvor gadesovere falbyder forskellige varer, typisk gammel elektronik, brugt tøj, køkkengrej og deslige. Arten af genstande udelukker, at de stammer fra indbrud. Ingen indbrudstyv med respekt for sig selv stjæler forældede mobiltelefoner, udslidte sko eller brugte gryder. Når man har tømt et hus for fladskærms-TV, PH-lamper og Wegner-møbler, så fortsætter man simpelthen ikke med også at fjerne brugt babytøj! Ved rydning af lejre har politiet heller ikke fundet koster af betydning.
Dertil kommer, at de manglende sprogkundskaber afskærer dem fra at afsætte eventuelle koster, og da de ikke har biler, så er muligheden for transport af koster også begrænset.
Erfaringen er da også, at når østeuropæere kommer til Danmark for at begå kriminalitet, fylde kassevognen og afsætte varerne i hjemlandet, så er de en klasse højere end gadesoverne. De overnatter typisk på billige hoteller og lignende, og de vil kun i ringe grad blive berørt af forslaget. Dette gælder, så vidt ses, også grupper af lommetyve, taskenspillere, tricktyve.
Indsats mod tiggere og gadesovere øger derfor kun incitamenterne til grovere kriminalitet.
B. Mod tiggerne og blandt dem indbyrdes
Et overset problem udgøres af kriminalitet indbyrdes mellem gadesovere. Det har været nævnt i pressen, at danske hjemløse har været udsat for afpresning fra udlændinge. At den pågældende danske hjemløse udtrykkeligt gjorde opmærksom på, at gerningsmændene ikke selv var gadesovere, men derimod kom fra en højere ’kaste’, har ikke fået samme opmærksomhed.
Som allerede nævnt giver de gadesovendes position dem ikke mange muligheder for at værge sig mod overgreb, og der kan derfor nemt udvikle sig en situation, hvor de mere brutale gadesovere kan dominere de øvrige. Dette kan udvikle sig til, at de ligefrem får en position som en slags bagmænd.
Hvis man ønsker at bekæmpe udviklingen af den slags, så er det vigtigt, at den ’menige’ gadesovende har et rimeligt tillidsforhold til politiet. En politik, der går ud på at stresse de pågældende væk fra gaden vil snarere virke modsat.