Kapitel 5. Forslagets fortolkningsproblemer
A. Diskrepans mellem overskrift og indhold
Det fremgår af forslagets titel og understreges gentagne gange i bemærkningerne, at det primært sigter mod adfærd, der skaber utryghed for borgerne. Begrebet utryghedsskabende findes dog ikke i selve lovteksten, hvor indgrebet i stedet retter sig mod betleri på bestemte steder, tilsyneladende uden hensyn til de konkrete omstændigheder og den tiggendes forsæt til lovovertrædelse. Dermed opstår der en forskel imellem ord og hensigt, som givetvis vil give anledning til usikkerhed i fortolkningen, navnlig når henses til den lange tradition hos danske domstole for formålsfortolkning.
Det må stå klart, at utryghed ikke bare betyder ubehag ved synet eller lugten af en tigger, men at der skal indgå et element af, at den pågældende kan opfattes som en risiko for en eller anden form for overgreb mod andres person, fred eller ejendom. Gadetiggerne er for en stor dels vedkommende tidligt ældede og affældige kvinder, der umuligt kan udgøre noget sådant. Det forekommer derfor oplagt, at forslaget reelt er begrundet i et ønske om, at danskerne skal undgå at se fattige mennesker.
B. Områder omfattet af loven
I hvert fald i den første tid vil der skulle foregå en betydelig afklaring af, hvilke områder der falder ind under loven. Det er givet, at den helt overvejende del af ruten mellem Nørreport Station og Folketinget er omfattet, men hvad med Faktaen på Nørreport? Irma-butikken lidt længere ude af Frederiksborggade? Og så fremdeles.
C. Strafskærpelsen
Det fremgik af lovforslagets 1. behandling, at en del ordførere havde den opfattelse, at forslaget ville indebære en fordobling af straffen. Dette er misvisende.
Den vigtigste del af strafskærpelsen er, at udgangspunktet ønskes ændret fra betinget til ubetinget fængsel. Ændringen af strafart indebærer en meget alvorlig skærpelse, som er helt uden proportioner med straffen for andre forseelser. Det gælder eksempelvis straffen for butiks- og cykeltyveri, som er en mindre bøde. De forventelige effekter heraf er nærmere beskrevet nedenfor.
D. Fortolkning af ordet betleri
Det er vigtigt at erindre om betydningsforskellen mellem ”at betle” og ”at tigge”, således som den tydeligt fremgår af H.C. Andersens beskrivelse af London, hvor han skulle besøge Charles Dickens, i indledningen til dette notat.
I øvrigt er betleri-bestemmelsen historisk rettet mod personer, som er arbejdsduelige, men som ikke tager arbejde – om fornødent i datidens offentlige arbejdsanstalter. Der henvises til Goos ’Den danske Strafferets specielle del’ (bd. 2 1916) p. 58, hvoraf det fremgår, at indgreb mod betleri begrundes i, at ”den der er erhvervsdygtig skal – om fornødent ved det offentliges bistand – skaffe sig sit underhold ved arbejde, og den, der ikke er i stand dertil, søge hjælp af det offentlige.”
Fængselsstraf til personer, der er arbejdsvillige, men ude af stand til at skaffe sig selv simple typer manuelt arbejde, og til uarbejdsduelige fattige, er urimeligt og unødvendigt, og det vil omdanne Vestre Fængsel til en moderne udgave af fortidens fattiggårde og arbejdsanstalter.