Fri hashhandel – er der praktiske problemer

Det er efterhånden blevet ganske populært at gå ind for en eller anden form for liberalisering af hash, og min egen position er klar. Uanset produktets givetvis skadelige bivirkninger, så gør både utilitaristiske synspunkter og navnlig principielle argumenter om statens rolle i borgernes liv en frigivelse noget nær nødvendig.

Men hvordan skal det rent praktisk foregå. I den forbindelse er det interessant at se, hvor mange mennesker, der trods de elendige resultater af den hidtidige statskontrol med handelen i form af forbud, går ind for at handelen skal ske under streng overvågning fra statens side.

Men også en fri handel vil naturligvis indebære praktiske problemer.

Hvor skal leverancerne komme fra?
Det første er, hvorfra forhandlerne kan få de nødvendige leverancer af lovlig cannabis. I de lande, hvor den største produktion finder sted, sker det ofte i strid med landets lovgivning. Og selv hvis legal eksport kan organiseres, er der så mange internationale restriktioner, at det kan være vanskeligt at lade varen være i transit i 3.-land. Jeg har faktisk aldrig helt forstået, hvordan det lykkes butikkerne i Holland.

Mulighederne for indenlandsk produktion har jeg ikke den store forstand på, men hvis varen belægges med høje afgifter for at undgå en øget efterspørgsel, så vil navnlig frilandsproduktion være forbundet med vanskeligheder. Det vil være nemmere i væksthuse.

Hvem skal sælge?
Også kredsen af forhandlere kan give anledning til drøftelse. Det er i debatten ofte nævnt, at handelen bør ske via enten statslige udsalg eller apoteker. Jeg kunne dog godt forestille mig, at apotekerne vil sky produktet som pesten på grund af risikoen for ansvar. Og statslige udsalg er næppe heller en praktisk mulighed.

De nuværende forhandlere er ikke specielt troværdige typer, men de kender markedet. Og hvis de kan drive erhvervet som lovlig forretning, så vil det i hvert fald kunne afbøde den trussel, som navnlig politiet gør meget ud af, nemlig at de vil finde anden kriminalitet at kaste sig over.

Det er klart, at med en afgiftsbelagt handel falder forhandlerens andel af prisen, men det betyder ikke nødvendigvis en nedgang i profitten, al den stund risikoprofilen bliver helt, helt anderledes. Der skal ikke beregnes tabt fortjeneste for tid i fængsel, konfiskeret varelager og meget andet.

Grænsehandel?
Som et sidste væsentligt problem bliver der grænsehandel, både i form af import og eksport. Importen må i vidt omfang kunne løses med en form for banderolering (f.eks. krav om salg og opbevaring i blisterpakninger), men eksporten vil kunne give en del negativ omtale, så længe vore nabolande ikke har samme holdning.

Samlet set er det ikke indvendinger, der kan give anledning til at opretholde forbuddet, men det er spørgsmål, der må overvejes.

One Reply to “Fri hashhandel – er der praktiske problemer”

  1. Hvor skal den lovlige cannabis komme fra – ja, dansk gartnerierhverv vil kunne få en nicheproduktion i væksthuse, og selv på friland vil det kunne lade sig gøre at producere et acceptabelt produkt. Det rejser jo nok nogle andre spørgsmål – som sikkerheden omkring produktionen, særligt for at forhindre tyveri – men i et land med arbejdsløshed skulle den del jo nok være til at løse.
    Om man så vil være i stand til at importere cannabis fra 3. lande som Marokko – der kan der naturligvis opstå problemer, idet er givetvis skal forhandles med embedsmænd der, hvilket jo også sker i dag – blot i kriminelle kredse. Men import af større partier – tons – må alt andet lige være en mulighed – hvis man i dag kan udskibe illegalt, kan det naturligvis også lade sig gøre legalt. Jeg kan så beklage, at den Nederlandske måde at løse det problem på er ringe, set i forhold til at det fortsat er organiseret kriminalitet der står bag leverancer til coffee-shops.
    Eftersom det er en relativ billig plante at producere – nærmest ukrudt – er det jo muligt at regulere prissætningen, så “parallelimport” bliver uinteressant – og nej, de nuværende organiserede kriminelle skal ikke have foden indenfor den branche – uanset hvad, har de jo sideløbende andre illegale aktiviteter, så der er ikke tale om at “de vil kaste sig over anden kriminalitet” – det gør de i forvejen. Målet må være at rykke cannabis helt ud af enhver form for organiseret kriminalitet.

    En model med coffee-shops som i Nederlandene kan være en mulighed for at køre en lovlig forretning, med godkendelse, tilsyn, og kontrol med hvem der sælges til.
    Det fungerer benhårdt i Amsterdam og omegn, hvor der afkræves legitimation af folk og hvor mindreårige ingen adgang har til coffee-shops – derfor legitimationskravet der bliver håndhævet, da licensen ellers inddrages. Så den del af den hollandske model kan man med fordel efterligne – det vil også medføre øget turisme, hvilket Christiania allerede gør på nuværende tidspunkt, omend cannabis er illegalt.
    Dine tanker omkring toldbanderoler lyder fornuftige for importvarer – eksport, nej det er ikke lovligt endnu, men problemet vil givetvis være tidsbegrænset.
    Din overvejelse omkring “tabt fortjeneste” mener jeg kun vedrører beslag foretaget af politiet – det at tilbringe tid i fængslet, har næppe betydning for en velorganiseret kriminel organisation – slet ikke på indtægtssiden.
    Men der er mulighed for at undersøge hvordan man gør i andre lande, både i Europa og i Amerika (ikke kun USA) men også f.eks. Uruguay – og sørge for at man får det bedste af måderne, man indtil nu har forsøgt at løse problemet på.

Lukket for kommentarer.