Panama – et propaganda-apparat på afveje.

Hvis man er gammel nok, så kan man huske, at der var et vaskeri med navnet “Sortevit”. Når det drejer sig om Panama og skattely, så kører der i pressen en fuldstændig ukritisk proces, som bedst kan beskrives modsat: “Vittesort”. I et orgie af forargelse, misundelse og dumhed blandes alt muligt sammen, og hvidt postuleres at være gråt og dermed det samme som sort.

I resten af verden har de for længst har opdaget, at sagens hovedspørgsmål ikke er skatteunddragelse, men korruption, returkommissioner og anden forbryderisk adfærd. Det er kun i lille Danmark, at skatten er så høj, at skattesnyd bliver virkelig interessant.

Men bare fordi nogle personer har lyst til at snyde i skat (nemlig dybest set det store flertal, men vi får bare ikke mulighederne for at gøre det risikofrit), så er det ikke alle der gør det. Og så er der dem, som har råd til at lade være. Hvis pengene flyder tilpas rigeligt, hvorfor skulle man så gøre sig til forbryder for nogle få ekstra håndører.

Forleden skrev et præsumptivt tænkende folketingsmedlem sådan: ” Det er ikke i orden, når folk placerer penge i skuffeselskaber i skattely. Banker skal heller ikke bidrage til det.” Det er faktisk et imponerende ureflekteret udsagn, for det forudsætter, at enten er enhver placering af penge i Panama ulovlig, eller også må banker ikke medvirke til lovlige handlinger.

Det er jo meningsløst, men det bærer ved til et heksebål.

Lad os nu være en lille smule tænkende og konstatere, at hvis en person nogensinde har haft til hensigt at snyde de danske skattevæsener, ville han så opsøge en nordisk banks udenlandske afdeling for at få hjælp med det? Kan vi ikke med nogen ret forudsætte, at folk som er snu nok til at tjene så mange penge, også er snu nok til at undgå banker, som er fedtet ind i symbioser med danske myndigheder! Så mon ikke mængden af sorte penge placeret i danske bankers udenlandske filialer er forsvindende.

Hvor mange hvide penge danskere bosat i Danmark har i skattely, det ved vi intet om. Bankerne oplyste desværre ikke selv omfanget af deres indeståender med panamanske forgreninger, da de havde ordet i Folketinget. Og ingen af kritikerne spurgte!
Og når først folketingets medlemmer fører an, så skal pressen nok komme løbende bagefter. Ritzau har f.eks. udsendt et telegram om, at Apple har 181 mia dollar gemt i skattely. Baggrunden for det var en oplysning fra Oxfam, der som bekendt også er bagmænd bag Ibis’ årlige misk-mask om fordelingen af verdens formuer (den om at danske studerende med studielån er fattigere end de sultende i Nordkorea!).

Med brugen af ordet “gemt” få man antydet, at pengene ikke er helt hvide, og når de altså er lidt grå i kanten, så – vips – bliver de nærmest sorte. Ordvaskeriet “Vittesort” på arbejde. Det er ganske enkelt misvisende.

Hvad værre er, så oplyste man i den oprindelige udgave af opslaget, at brugen af skattely har reduceret Apples skat fra 35 til 26,5 procent. For en finansredaktion havde det måske været naturligt at øse af sin paratviden og gøre opmærksom på, at den danske selskabsskat er helt nede på 22 %. Det er altså vanskeligt at beskrive lande med højere selskabsskat som udprægede skattely!

Og sådan kører møllen. Det er hårdt at se på. Og det er egentlig forståeligt, hvis en del mennesker lader sig vælte omkuld af flodbølgen.

Men det spærrer for, at man indser karakteren og proportionerne i problemet. Og det er ellers altid første skridt på vejen mod en løsning.

PS Her er mine kommentarer om mellemmændene.

One Reply to “Panama – et propaganda-apparat på afveje.”

  1. NB Når hende folketingsmedlemmet mener, at man ikke må placere penge i skuffeselskaber i skattely, og det så viser sig, at Danmark kunne være et skattely, har hun så ikke et problem!

Lukket for kommentarer.