“Virksomheder ikke skal omgå skatteregler. De skal holde sig fra at gå til stregen. De skal overholde lovens intentioner og ikke bare dens bogstav. Kort sagt: De skal udvise god skattemoral.”
Den sang har vi hørt før. Og hver eneste gang erklærer et helt urimeligt antal mennesker sig fuldstændigt enige i disse synspunkter. Og folk har naturligvis lov til at have den verdensopfattelse.
Til gengæld må de så også finde sig i at blive udstillet som hyklere, dobbeltmoralske og skinhellige, hvis de på noget som helst tidspunkt selv deltager i den slags. Og det er måske grunden til, at det oftest er virksomheder – helst de multinationale – der står for skud. De færreste har trods alt egen multinational virksomhed.
Kort inden Panama-sagen havde vi imidlertid i pressen et eksempel, der ville involvere henved 40 % af Danmarks boligejere, så der kunne vi næsten få en folkeafstemning om den gode moral. Eksemplet var Nykredits idé om “kundekroner”, altså tilbagebetaling af en del af bidragene til kunderne – noget nær det samme som nogen forsikringsselskabers årlige bonuscheck. Men skattereglerne er bare ikke de samme!
Nykredits situation
Nykredit består af realkreditaktieselskaberne Nykredit og Totalkredit, som via et holdingselskab er ejede af en forening. Holdingselskabet har ingen skattemæssig betydning i denne forbindelse.
For at få penge ud til foreningen, så skal der være et overskud i aktiesselskaberne, som udbetales som udbytte.Det overskud må udløse en selskabsbeskatning på godt 22 pct. De må være røget under alle omstændigheder, så der kun er 78 af hver 100 kroner tilbage. Men nu er de penge i hvert fald havnet i foreningen Nykredit.
Foreningen vil dernæst sende pengene tilbage til kunderne. At sende dem direkte retur vil være en gave – for de kommer jo ikke fra det selskab, som man i sin betalte bidrag til, og derfor er de ikke en rabat.
Derfor vil foreningen kanalisere dem tilbage via realkreditselskaberne, primært Totalkredit. Men det kunne meget vel udløse endnu en beskatning, omend Nykredit nok har fundet en smutvej via Selskabsskattelovens § 31D om tilskud mellem moder- og datterselskaber. Hvis ikke det er muligt, så er der kun ca. 60 % tilbage.
Under alle omstændigheder kan de penge, som ikke er røget til Skat, derefter sendes tilbage til kunderne som en skattefri rabat.
Nykredit har dog en virkeligt spændende sidebemærkning til sine forslag, nemlig at “af skattemæssige årsager må Nykredit ikke specificere, hvad pengene skal bruges til, førend de er uddelt.”
Er det virkelig moralsk forsvarligt?
Nykredit siger altså højt og larmende, at de har besluttet, at give penge tilbage til kunderne, men det må Skat ikke få at vide på forhånd, for så kan man ikke få skattefrihed. …!
Læs lige den igen. Og spørg så, om ikke det kan udlægges som et skoleeksempel på, at man ikke fortæller Skat hele sandheden. At det smager af pro forma, omgåelse, postdatering og alt muligt andet ondt!
Nu kan jeg ikke se, hvad det er for regler, som forhindrer skattefrihed af den grund. Men det bør under alle omstændigheder få de moralske op af stolen.
Det næste er, at hvis man læste sin avis, så kunne man se et par eksperter, som udtalte, at Nykredits tanker forekommer “meget tvivlsomme”, “er uopdyrket land” etc.
Heri er jeg som sagt enig, og for mig er sagen klar: Enten siger Skatterådet, som er bedt om en bindende forhåndsbesked, at det er indenfor loven, eller også gik den bare ikke. Som begavet amatør vil jeg uanset udfaldet være imponeret af den kreative tænkning, men ellers neutral.
Den enkle løsning har moralisterne bare ikke. For når en flerhed af eksperter ikke kan se modellen, så har man altså trukket skattereglerne længere end sædvanligt, så er man gået temmelig meget tættere på stregen, end nogen nogensinde før har gjort. Det gælder uanset, om man lige kniber sig gennem nåleøjet.
Så hvis der nogensinde skal være handling bag ordene, så forventer jeg, at samtlige moralister nægter at modtage pengene retur – eller hvad de snarere bør gøre: At de sender en passende andel videre til Skat.
Det gør de naturligvis ikke. Og de vil heller ikke holde op med deres hule og forløjede moralisering. Men så har vi andre i hvert fald noget at hænge dem op på.